Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Prins og søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
slike leiligheder, var ikke altid saa strengt historiske som
ønskelig kunde være. Men meningen var god, og hvem
vil gaa for sterkt i rette med en patriotisk ung officer,
som til og med er prins og en dag vil bli keiser, fordi
han i farten kommer til at gjøre overvundne motstandere
etpar gange sterkere end de var?
Desuten havde den unge mand sine selvstændige idealer.
Meget tidlig — siger han i en av sine taler fra
begyndelsen av nitiaarene — havde han valgt sig til forbillede
den bekjendte Fredrik Wilhelm av Brandenburg, som i
historien gaar under navnet „den store kurfyrste". Han
beundret denne mand, som var født i begyndelsen av
Trediveaarskrigen, og som i 20-aars alderen havde tiltraadt
en fædrenearv, herjet og flænget av tidens vildskab.
Søndertrampede marker, nedbrændte landsbyer, et
forkomment og uthungret folk — det var det Brandenburg
Fredrik Wilhelm begyndte med. Men ved seig vilje og
urokkelig gudsfrygt lykkedes det allikevel at sveise det
hele sammen og at skape den hær, som skulde bli det
ypperste vaaben i kampen for fædrelandets enhed.
Kurfyrsten havde endog sin maritime ærgjerrighed — et
mægtig tiltak i de dage, som hans undersaatter neppe
forstod rækkevidden av. Derfor sank ogsaa den marine
han skapte, meget hurtig hen i intet. Men den ungdom,
som skal ta fremtiden i arv, skal allikevel fæste blikket paa
den fyrste og være som ham gudfrygtig og streng —
ubønhørlig streng mot sig selv og andre — og likesom han
anse enhver skuffelse som en prøve fra himmelen.
Billedet er ganske betydelig idealiseret og gir os liten
eller ingen idé om autokraten Fredrik Wilhelm, som satte
sig ut over alle forfatningsmæssige hensyn og skapte den
vilkaarlighed overfor folkerepræsentationen, som er blit
en tradition i Preussen. Men det viser retningen hos
prinsen — de idealer hans hjerte hang ved og de
spørsmaal hans hjerne tumlet med.
Det er en regel, som har over to aarhundreders hævd
i Preussen, at tronarvingen skal ha mindre magt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
