Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Prins og søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
indflydelse end nogen privat borger. Han kan naturligvis,
som enhver anden, ha sine interesser og sine sympatier —
dyrke militærvæsen eller politik. Men han er nødt til at
holde sig strengt neutral og maa ikke gi nogetsomhelst
bidrag til den offentlige diskussion i form av meningsuttalelser
i dagens aktuelle spørsmaal.
For en natur som prins Wilhelm maatte en saadan
stilling ganske naturlig frembyde visse vanskeligheder, og
det er derfor heller ikke at undres paa, at han meget
tidlig begyndte at støte an mot traditionen.
„Prins Wilhelm er en noget ungdommelig, uvorren
ung mand," noterer den senere rigskansler fyrst Hohenlohe
i sin dagbog for 1881 — nogen maaneder efterat prinsen
havde indgaat egteskab med prinsesse Augusta Victoria
av Schleswig-Holstein — den nuværende keiserinde. „Hans
mor er bange for ham; han har ogsaa konflikter med sin
far; men hustruen skal øve en dæmpende indflydelse."
Dette øiebliksfotografi er interessant, men neppe helt
korrekt for morens vedkommende. Den senere keiserinde
Fredrik havde ingen av de egenskaber, som skulde bringe
hende til at nære nogen frygt for sin søn. Hun kjendte
sig igjen i hans alsidige interesser og hans impulsive føling
med nutidslivet; men hun ledte forgjæves efter den
kritiske evne hos ham, som i saa høi grad var hendes egen
styrke. Andre kunde prins Wilhelm imponere; foran
disse prøvende morsøine var der ingen vei forbi.
Faren stod paa samme side — liberal og fordomsfri, fuld
av samme pligtfølelse, som han fandt igjen hos sønnen —
men likesom sin hustru vaaken og kritisk overfor alle
overdrivelser.
Prins Wilhelm kjendte krigen bare av sine forfædres
historie; det lille han selv havde oplevet av den,
indskrænket sig til seiersdepescherne og de straalende
festindtog. De gik gjennem flagsmykkede gater med blomster
dryssende fra alle vinduer. Der var toner og farver,
straalende øine — alt det, som appellerte til
ærgjerrigheden og fantasien; som kaldte til ny daad og ny hæder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
