Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Cæsartankens triumf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
mine ønsker følger hver enkelt av eder. Luk op for
kulturen engang for alle!"1
Umiddelbart efter uttalte keiseren av Kina i et telegram
til den tyske keiser sin dypeste beklagelse over mordet
paa von Ketteler, lovet at straffe morderne og anmodet
keiseren om at ta ledelsen i arbeidet for, at der atter
maatte bli fredelige forhold. Anmodningen blev avvist av
rigskansler von Bülow, som uttalte overfor den kinesiske
gesandt i Berlin, at telegrammet ikke kunde forelægges
keiseren, før der forelaa tilfredsstillende oplysninger med
hensyn til de øvrige europæeres skjæbne i Peking, og før
der var sonet for mordet paa den tyske gesandt
overensstemmende med folkerettens og civilisationens krav og paa
en maate, som gav garanti for, at hvad der her var skeet,
ikke gjentog sig.
Hermed var det indlysende, at Bokseroprøret allerede
havde mistet sin brod, skjønt beleiringen av
gesandtskabs-kvarteret i Peking endnu ikke var hævet; men for
keiseren fortonet det hele sig endnu i det fantastiske skjær
av „den gule fare", som ikke kunde betvinges uten ved
en alliance mellem alle himlens og jordens magter.
Sidste søndag i juli holdt han en Seepredicht ombord
paa „Hohenzollern" — uten tvil den mest bekjendte præken
han nogensinde har holdt. Til utgangspunkt tok han
2. Mosebog, 17. kap., 11. vers: „Og det skede, naar Moses
løftet sin haand, da fik Israel overhaand; men naar han
lot sin haand synke, da fik Amalek overhaand."
„Hvem er det, som ikke forstaar meningen av dette
idag?" spurgte keiseren efter at ha skildret scenen, hvor
Moses, Aron og Hur stiger og paa bjerget i bøn, mens
slaget raser nedenfor. „Amalekiternes hedenske aand er
atter vakt tillive i det fjerne Asien. Med magt og argelist,
med ild og sverd vil man krydse den europæiske handel
og den europæiske aand; stænge veien for den kristne
1 Av talén i Bremerhafen (27. juli 1900). De voldsomme
uttalelser nødvendiggjorde flere rettelser, hvorunder fremfor alt
„hunner"-passusen gik ut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
