Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Cæsartankens triumf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
moral og den kristne tro. Atter lyder Guds bud til os :
Utvælg os mænd og gaa ut og strid mot Amalek. En
blodig kamp er begyndt. Mange av vore brødre er allerede
i ilden — mange allerede underveis mot den fiendtlige
kyst. . . Men vi, som er nødt til at bli tilbake i hjemmet,
som vi er knyttet til med andre hellige pligter — sig,
hører I Guds rop, som utgaar til eder, og som siger til
eder: Stig op paa bjerget; løft dine hænder mot himlen!
Den retfærdiges bøn formaar meget, naar den er alvorlig...
Vi vil ikke bare mobilisere bataljoner av krigere, men
ogsaa en hellig stridsmagt av bedende."
Efter en længere utvikling av bønnens magt, „som
endnu idag kan styrte dragebanneret i støvet og plante
korsbanneret paa muren", slutter han saaledes:
„Verdenshistorien vil en dag skildre disse dages kamp. Mennesket
ser kun, hvad det har for øie; det kan bare fortælle, hvad
førerens klogskab, troppernes mod og vaabnenes skarphed
har utrettet. Men evigheden vil engang aabenbare . . .
hvorledes de troendes bønner i løndom har været en
stormagt i disse kampe."
En ukes tid efter fulgte utnævnelsen av den nye Josva,
som skulde føre an i kampen mot amalekiterne, mens
Israel knælet i bøn hjemme. Valget faldt paa grev
Waldersee — en mand, som i sjelden grad var skapt for
den teaterrolle han nu blev tildelt paa verdensscenen,
samtidig med at hans utnævnelse av rent personlige grunde
stod i skjærende motsætning til den korstogs-hellighed,
som man officielt søkte at omgi ekspeditionen med.
Grev Waldersee havde — som vi tidligere har nævnt —
lagt fremragende egenskaber for dagen som intrigant og
hofmand allerede i de første maaneder av keiserens
regjering, da det gjaldt at forberede undermineringen av
Bismarck. „Et prægtig rævefjæs," var Bismarcks korte
og fyndige karakteristik av ham. „Naar han kommer og
besøker mig, har jeg paa følelsen, at han vil høre efter
— eller skal høre efter — om det snart er paatide at
bestille en krans til mig." Ved sit egteskab med en tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
