Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Cæsartankens triumf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
den første Fredrik og de to-tre Fredrik Wilhelm’er —
ubetydeligheder, som forlængst bare er navne i historiens
gross, men som i levende live allesammen var præget av
Cæsardrømme i mere eller mindre grad.
Ikke at undres paa, at de sundeste og bedste hjerner
reagerer, og at en forfatter i Zukunft gir sine følelser luft i
en længere artikel med spørsmaal som disse:
„Herregud! Hvad er det nu vi jubilerer for igjen?
Hvad blir der tilbake, naar vi ser paa historien fra 1688
til 1888? Hvad har Preussen frembragt?"
„Fredrik — Wilhelm — Bismarck." Den sidste ikke
engang en Hohenzoller. Men allikevel som Fredrik den
anden en mand med mod og evne til at skape historie.
Wilhelm den første strittet længe imot med gammelpreussisk
seighed, og først stykke for stykke glider han ind i
ensemblet som det manglende mellemled, som fuldbyrder
evolutionen.
Dette er historien — sand og sterk, retfærdig og
skaan-selløs, men fremforalt uten persons anseelse — slik som
den burde været fortalt. Men Wilhelm den anden lægger
ett maal paa fyrster, selv de aller almindeligste, og et andet
paa andre dødelige, selv de mest usedvanlige. Derfor har
han ogsaa — for at nævne et karakteristisk eksempel —
motsat sig, at Bismarck skulde faa en rytterstatue, med
den begrundelse, at rytterstatuer bare er for fyrstelige
personer.
Naturligvis!
Folkenes førere maa være tilhest op igjennem historien,
høit over hele fotgjængerbøigen. Den skal nøie sig med at
trampe avsted i tillid, uten kritik. Folket skal lide og taale
i onde tider i den sikre overbevisning, at han, som rider
i spidsen „med ansvar for Gud alene", lider og taaler
tifold saa meget som hver enkelt av de andre. Det skal
løfte sit hode som ham i troen paa „vor gamle allierte",
og det skal fremfor alt ikke glemme det bekjendte ord av
Wilhelm den anden: „Herlige tider fører jeg eder imøte."1
1 Herrlichen Zeiten führ’ Ich euch entgegen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
