Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Cæsartankens triumf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Da bærer det tilslut gjennem Siegesallee, som hin
straalende junidag i 1871.
Seiersalléen!
Selve navnet virker som en fanfare. Det er inspireret
av Cæsartanken og utført som idé i plastisk kunst med
den barokke Cæsarvilje, som stadig bryter igjennem hos
Wilhelm den anden.
Siegesallee er paa en maate hans morgengave til det
tyske folk — Brandenburgs, Preussens og Tysklands
historie i marmor — en allé av 32 statuer i marmor i
en længde av 500 meter og en bredde av 25.
Til en begyndelse var det ikke saa let at træffe et
valg — „ikke saa meget for fyrsternes vedkommende som
for deres vigtigste hjælpere til fuldbyrdelsen av deres verk".
Ordene er keiserens i en tale i 1901 ved avslutningen av
det store verk. Han smigrer sig med, at han indenfor
grænserne av den opgave, som var stillet, har git hver
enkelt kunstner den nødvendige frihed i utførelsen av
arbeidet, og er stolt og glad over, at det har kunnet
fuldføres udelukkende ved hjælp av Berlinerkunstnere. „Det
viser," siger han, „at Berliner-billedhuggerskolen staar paa
en høide, som vel neppe kunne være skjønnere endog i
renæssancetiden . . . Det kan jeg meddele Dem allerede
nu: Det indtryk Siegesallee gjør paa fremmede, er
overvældende. Overalt gjør der sig gjældende en uhyre respekt
for den tyske billedhuggerkunst.
Atter en av disse keiserlige illusioner, som
virkeligheden ikke anerkjender.
Overalt i verden nævnes Siegesallee til skræk og
advarsel, og neppe nogensteds er dommen om den haardere
end i Tyskland selv, hvor man er fortrolig med dens
forhistorie og vet, hvilke uhyrligheder der er begaat under
utførelsen av arbeidet. Det er saaledes en bekjendt sak,
at de tidligste fyrster er plukket ut av gamle kobberstik,
saavidt det har været mulig at finde dem i arkiverne —
mens andre er hentet fra teater- og operaforestillinger.
„Goethe forlangte, at skuespilleren skulde gaa i lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
