- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
55

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og sendte hende en lille Sum Penge, men saadan,
som om den ikke kom fra ham. — Før Fedja endnu
var et Aar gammel, blev Anna Pavlovna angrebet
af en farlig Sygdom. Nogle Dage før hun døde,
og da hun allerede ikke mere kunde forlade Sengen,
erklærede hun med ængstelige Taarer i det bristende
Øje og i sin Skriftefaders og Ægtefælles Nærværelse,
at hun ønskede at se sin Svigerdatter, for at hun
kunde sige hende det sidste Farvel og velsigne sin
Sønnesøn. Den bedrøvede Gamle søgte at berolige
hende, og sendte øjeblikkelig sin egen Vogn efter
Svigerdatteren, ved hvilken Lejlighed han for
første Gang kaldte hende Malanja Sergejevna.
Hun kom med sin Søn og med Marfa Timofejevna,
som paa ingen Maade vilde lade hende rejse alene
og udsætte hende for, hvad der muligvis kunde
ske. Halvdød af Skræk traadte Malanja ind i den
Gamles Kabinet. Barnepigen kom bagefter med
den Lille. Peter Andreitsch saa’ paa Malanja, men
sagde Ingenting; hun greb hans Haand: hendes
sitrende Læber var neppe nok istand til at trykke
et lydløst Kys paa den.

— Naa Du nybagte Adelsfrue, — sagde han
efter en Pavse: — goddag. Følg saa med ind til
Naadigfruen!

Han rejste sig og bøjede sig ned til Fedja;
Drengen smilte og rakte de smaa blege Hænder ud
imod ham. Hjertet løb af med den Gamle:

— Du lille forældreløse Stakkel, sagde han. —
Du vil tale godt for din Fader! Ja, jeg skal ikke
forlade Dig, Du lille Fugleunge!

Da Malanja Sergejevna kom ind i Anna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free