Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
fædredyrkelse har dannet en sterk nok motvegt mot
Buddhas lære. Kineseren trænger sønner til at ernære
og hædre sig efter sin død. At opfostre sønner er en
art livsforsikring for livet efter døden. Hvortil kommer,
at Nirvana for den almindelige kineser skimrer i det
fjerne, ikke som livets ophør, men som et høiere,
sorgfrit liv.
% *
%
Den store plan, som hadde en saa forunderlig til-
trækning for Schopenhauer, menneskehetens ophør ved
cølidat, støter paa en meget alvorlig hindring: planen kan
ikke iverksættes med held, før hele menneskeheten blir
enig. Hvis en enkelt sekt, en enkelt nation praktiserer
almindelig cølibat, ophæver den sig selv og dermed —
ialfald i længden — lærens forplantning. Schopenhauer
kalder til undsætning oldtidens kristne kirkelærere, som
tildels ansaa egteskabet som en følge av synd og for-
nedrelse. Det gjælder ikke blot Athanasius og Tertullian,
men ogsaa Augustinus, som skriver: ,Det er dem, som
siger: Hvad for noget? Hvis alle vilde avholde sig
fra seksuel forbindelse, hvordan vilde menneskeslegten
bestaa?* Augustin svarer: ,Ja, gid de blot alle vilde
gjøre det! — — — Desto hurtigere vilde Guds rike
fuldbyrdes, saa at verdens ende vilde paaskyndes.* —
Ja dersom blot alle vilde gjøre det! Det er just knuten.
Men de kristne sekter i oldtiden, som krævet cølibat av
alle og enhver, tatianiterne, markioniterne (og flere andre,
som Schopenhauer opregner), døde ganske naturlig ut
og veg pladsen for andre. Augustin selv behandler dem
som kjettere. Efter hans mening maa denne verden
bestaa, indtil det engang forutbestemte antal hellige blir
fuldt indtil randen.
Schopenhauer anfører ogsaa en av Nordamerikas
mange sekter, the Shakers, stiftet i 1774. Dette lille
samfund har i over hundrede aar praktiseret de nævnte
oldkristnes lære: fuldstændig ugift stand, ingen familie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
