- Project Runeberg -  Fra Sibirien : to fortællinger /
14

(1893) [MARC] Author: Vladimir Korolenko Translator: Karl Fosse
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jeg saa gjennem dørvinduet ind i Timoschkas celle.
Det lange, smale rum var endnu mørkere end vort triste,
lille kammer, da sidebygningens sidevæg hindrede lysets
tilgang. Jeg kunde i begyndelsen ikke skjelne noget i
det mørke hul; men snart saa jeg i krogen tæt under
vinduet en menneskelig skikkelse i knælende stilling.
Det var Timoschka, som, at dømme efter nogle fra den
mørke krog ubestemt fremtrædende figurer, syntes at
forrette sin andagt, hvorved han regelmæssig bevægede
hovedet op og ned. I vinduet laa en slags hue, ellers
var der foruden træbrisken intet i cellen. Ostjaken
fremsagde en ensformig, vildt lydende bøn; undertiden hævede
han stemmen, og da syntes han at fremsige hele lange
sætninger i et fremmed, mig ubekjendt sprog; vistnok
var det hans modersmaal, det ostjakiske. Men paa
engang hørte jeg ogsaa russiske lyd, og da jeg lyttede
nærmere til, fik jeg høre de afskyeligste eder, som han
foredrog, ligesom om det var en del af hans gudstjeneste.

«Tre mennesker har han dræbt med sine hænder»,
sagde Micheïtsch, idet han ligesom roste sin yndling for
mig. «Stor styrke er der hos ham».

«Og hvad er da det, som han har staaende derhenne
i krogen?» spurgte jeg.

«Det er hans afgudsbilleder, som han selv har gjort
sig. Saa ofte man tager dem fra ham, gjør han sig altid
nye igjen».

«Men hvoraf da?»

«Dermed har det ingen nød, han har slue indfald.
Kniv gjør han sig af vinduesblikket, og paa muren
hvæsser han det, til det er skarpt. Har De seet huen
derhenne i vinduet. Ogsaa den har han selv syet sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frasibir/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free