Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar hans vindu er sønderslaaet, sender djævelen ham
engang imellem en kat ind i cellen. Han griber den,
trækker huden af den med sine tænder — nu, og huen
er færdig. Ogsaa en naal har han gjort sig, og traad
tager han af madratsen. Nu, men dertil er han ogsaa
from. Bønner fremsiger han smukkere end mangen pope.
Lydig er han ogsaa.... Timoschka, syng en sang!»
Timoschka afbrod sin bøn, tog sin stok i haanden,
og vendte sig om til Micheïtsch.
«Med trommeslag?» spurgte han. Hans grove stemme
havde et humoristisk anstrøg, overgangen fra bøn til spas
syntes i ethvert fald ikke at falde ham tung.
«Naturligvis med trommeslag, tosse», svarede
Micheïtsch.
Timoschka istemte en endelos sang, idet han slog
takt til med stokken. Det var en eiendommelig, vemodig
vild sang i temmelig raskt tempo. Jeg anstrengte mig
senerehen sammen med min cellekamerat for at komme
efter dens sælsomme motiv; men den vilde aldeles ikke
indpræge sig i vor hukommelse.
«Den har ingen ende denne sang», bemerkede
Micheïtsch. «Nu vil han ikke holde op, før jeg siger til
ham: «Nok!» Engang havde jeg glemt det, og da sang
han videre og videre, indtil inspektionen kom, og
inspektøren spurgte ham, hvad ham gjorde. «En sang», sagde
han, «har Micheïtsch befalet mig at synge». Thi lydig
er han... tre mennesker har han dræbt med sine
hænder. Hans fødder har man slaaet fordærvet i
galehuset, han kan ikke gaa. Der forstaar man sig godt paa
at slaa, synes det».
«Prygler man da de afsindige i galehuset?» spurgte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
