Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
ånder. Så stiger en fin rødme op fra jorden; det er undselig-
hetens rødme fra alle de nakne hjærter, og natten farves rosen-
rød. Men langt ute i bakgrunden ligger de store, sovende
fjælde; de har intet set og intet hørt. Og om morgningen kaster
Gud sin varme sol over alt. Slægten skal det hete.
aså.
fa Og da skal jeg komme når jeg er færdig med det. Tusen
tak fordi du var her, Camilla. Og du skal ikke mere huske
det jeg sa. Jeg mente ikke noget galt med det.
Jeg husker det aldeles ikke. Men jeg nævner aldrig hans
navn mere. Det skal jeg da aldrig gjøre.
Næste formiddag kommer Camilla igjen. Hun er blek og i
en usædvanlig uro.
Hvad feiler dig? spør han.
Mig? Ingenting, svarer hun ilsomt. Det er dig jeg er glad i.
Du skal virkelig ikke tro at det feiler mig noget og at jeg ikke
er glad i dig. Nei nu skal du høre hvad jeg har tænkt: vi reiser
ikke til London. Hvad skal vi der? Han visste nok ikke hvad
han talte om, den mand, der er mere tåke end han tror. Du
ser på mig, hvorfor gjør du det? Jeg nævnte slet ikke hans
navn. En sådan løgnhals, han løi mig fuld; vi reiser ikke til
London.
Han ser på hende, han blir opmærksom.
Nei vi reiser ikke til London, sier han eftertænksom.
Ikke sandt! Så det gjør vi altså ikke. Har du skrevet det
stykke om slægten? Gud hvor jeg interesserer mig for det. Nu
skal du få det færdig rigtig snart og komme til os, Johannes.
Kjærlighetens time, var det ikke så? Og en henrivende pave-
kåpe med folder, en rosenrød nat, Gud hvor jeg endnu husker
at du fortalte mig om det. Jeg har ikke været her så ofte i
det siste; men herefter vil jeg komme hver dag og høre om du
er færdig.
Jeg skal snart bli færdig, sier han og vedblir å se på hende.
Idag tok jeg dine bøker og la ind i mit eget værelse. Jeg vil
læse dem op igjen; det vil ikke trætte mig det ringeste, jeg
glæder mig til det. Hør, Johannes, du kunde være så snil å
følge mig hjem igjen; for jeg vet ikke om det er aldeles trygt
for mig helt hjem. Det vet jeg ikke. Det er kanske nogen som
venter på mig her utenfor, som går og venter kanske. Jeg
tror det næsten .... Pludselig brister hun i gråt og stammer:
Jeg kaldte ham en løgnhals, det vilde jeg ikke ha gjort. Det
gjør mig ondt at jeg gjorde det. Han har ikke løiet for mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
