Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Victoria (1898) - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
låset og vrides rundt; — så blir det litt efter to skygger på
gardinet i stuen.
Og han kjendte fra før signalet, skridtene og de to skygger
på gardinet, alt var ham bekjendt.
Han går til klubben. Den er åpen, det er lys i vinduerne;
men han går ikke ind. I to kvarter driver han så om i gaterne
og foran sin have, i to uendelige kvarter. Lat mig vente et
kvarter til! tænker han, og han forlænger det til tre. Så går han
ind i haven, stiger op trappen og ringer på sin egen dør.
Piken kommer og lukker op, stikker hodet såvidt ut av
døren og sier:
Fruen er for længe siden ....
Her stanser hun og ser hvem hun har for sig.
Javel, gåt til ro, svarer han. Vil De si fruen at hendes mand
er kommet hjem.
Og piken går. Hun banker på hos fruen og gir sin besked
gjennem den lukkede dør:
Jeg skulde si at herren er kommet tilbake.
Fruen spør indenfor:
Hvad sier du, er herren kommet tilbake? Hvem skulde du
si det ifra?
Fra herren selv. Han står derute.
Da lyder en rådløs jammer inde fra fruens værelse; der
hviskes ivrig, en dør går op og lukkes igjen. Så blir alt stille.
Og herren træder ind. Fruen møter ham med døden i sit
hjærte.
Klubben var stængt, sier han straks av barmhjærtighet og
nåde. Jeg sendte bud ind for ikke å gjøre dig angst.
Hun falder ned på en stol, trøstet, befridd, reddet. I denne
lyksalige stemning strømmer hendes gode hjærte over og hun
spør til mandens befindende:
Du er så blek. Feiler du noget, kjære?
Jeg fryser ikke, svarer han.
Men har noget hændt dig? Dit ansigt er så underlig for-
trukket.
Manden svarer:
Nei jeg smiler. Dette skal være min måte å smile på. Jeg
vil at denne grimase skal være egen for mig.
Hun lytter til disse korte, hæse ord og begriper dem ikke,
fatter dem slet ikke. Hvad kan han mene?
Men pludselig slår han sine armer om hende, jærnhårdt,
med rædselsfulde kræfter, og hvisker tæt ind til hendes ansigt:
Hvad mener du om vi satte horn på ham .... på ham som
gik .... om vi satte horn på ham?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
