Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til, deriblandt en prest og hans to sønner, de frøs, de bad om
værelse med ovn.
Ja, sa frøkenen, jaja, sa hun og vagget med hodet. Hun var
ikke umedgjørlig, hun gav efter. Det gik jo ikke an at nogen
frøs.
Nei ikke sandt! sa inspektøren også. Og hun skulde bare gå
dit hvor det var varme og holde sig der, for eksempel i salonen.
Ombytningen skulde forresten gjelde bare for kort tid, lovet
inspektøren og takket frøkenen hjertelig. Derpå viste han hende
det nye rum.
Opmuntret ved sit held gik inspektøren videre og fandt selv-
morderen. Han sat sammen med Moss, manden med utslættet,
og passiarte på den store veranda. Inspektøren hadde spillet
kort med disse to kamerater og kunde gå frem litt fritt: Han
kom med et sorgens budskap, sa han spøkefuldt. Men da han
merket at selvmorderen ingenlunde var i humør slog han om og
spurte om herrerne hadde noget imot å gjøre ham og stedet en
stor tjeneste?
Begge herrerne så op.
Om de kunde tænke sig å skifte rum for en kort tid?
Hvordan? Hvorfor det?
Da de hadde fåt forklaringen nektet selvmorderen blankt å
vise imøtekommenhet, kunde ikke falde ham ind, maken til
påhit og uforskammethet! Moss utbad sig nærmere oplysnin-
ger og dennegang førte inspektøren tre damer i marken, tre
lærerinder, de var kommet i eftermiddag efter at huset var fuldt,
og hvad skulde gjøres med dem? Tænk, tre unge, pene damer,
de var komne over fjeldet, var gjennemblåste og utsultede, de
bad så bønlig om et par værelser med ovn.
Var det da meningen at jeg skulde ind i et værelse uten ovn?
spurte selvmorderen med blek mund.
Bare for kort tid, kanske bare for dager, det reiste vel nogen
snart, her var kommet en, prest med to sønner, kanske reiste de
om en ukes tid.
Selvmorderen var rasende: gik det an å optræde slik, og var
det en røverrede han var kommet til? Maken til frækhet, til
tøilesløshet! Å den selvmorder, han viste sig å være en ung
mand som bare var glad for at han var til. Nei løft ikke næsen
så høit, hr. inspektør! sa han. Sæt ikke vinger på den, men bruk
den til å snuse langs jorden!
Nånå! svarte inspektøren godmodig leende.
Det er uhørt! påstod selvmorderen: et kursted, et helsehjem
som vilde fryse ham blå og gjøre ham totalt uskikket til men-
neske!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
