Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Jeg løfter hende hoit paa Arm
Igjennem stridest Flom;
Jeg bænker hende ved min Barm,
Frist der at volde hende Harm!
Det vil vi strides om!
Langveis sørfra er ban kommen,
Kommen over brede Vande;
Tause Tanker ligger som en
Nordlysbrydning om hans Pande.
Graaden leger i hans Latter,
Læben taler, naar han tier;
Men om hvad? Jeg bedre fatter
Vindens Kvad i Lund og Lier.
Jeg er ræd hans kolde Øie,
Har saa lidt dets Dybde fundet,
Som det sortblaa Tjerns af høie
Jøklers Barme født og bundet.
Tunge Tankefugle stryger
Lavt og langsomt over Speilet;
Snart igjen i Raak det fyger, —
Berg dig da, — tildæks med Seilet!
Midtpaa Vidderne vi mødtes,
Jeg med Rifle, han med Hunde;
Mellem os et Forbund fødtes.
Som jeg brød, ifald jeg kunde.
Hvorfor har hos ham jeg tøvet?
Tidt jeg gad mig fra ham skille;
Nu jeg tror, han har mig røvet
Selve Evnen til at ville!
»Hvorfor længter du om Kvelden
Nedad til din Moders Stue;
Sov du bedre under Feiden,
End paa Viddens brune Tue?«
Hjemme sad paa Sengestokken
Gamle Mor med mig og Katten,
Spandt og sang, til Drømmeflokken
Bar mig ud til Leg i Natten.
»Drømme, drømme, — hvorfor drømme?
Tro mig, Dagens Daad er bedre!
Bedre Livets Støp at tømme,
End en Blund blandt fældte Fædre!«
»Over Vidden flyger Renen;
Efter den i Vind og Væde! —
Bedre det, end bryde Stenen
Op af fattig Jord dernede!«
Men jeg hører Klokken ringe
Op fra Kirken ud paa Tangen!
»Lad det ringe, lad det klinge,
Bedre Klang har Fossesangen!«
Gamle Mor og hun til Kirke
Gaar med Bogen svøbt i Klædet.
»Tro mig, Månd, du bedre virke
Kan, end slide Kirkeledet!«
Orglet synger indfor Grinden;
Der er Lys ved Altertavlen.
»Bedre synger Storm om Tinden,
Bedre skinner Sol paa Skavlen !«
Nu, saa kom! I Veir og Væde
Over Viddens hvide Bølge!
Lad saa Kirkestien træde
Hvo som vil, — jeg slaar ei Følge!
Høsten kommer; hør den sidste
Bølings Bjelder under Aasen!
Viddens Frihed maa den miste,
Faar igjen et Liv paa Baasen!
Snart er Vintrens Tæpper hængte
Foldrigt udfor Stupets Vægge;
Snart er alle Stier stængte, —
Hjemad maa jeg Veien lægge.
Hjemad? Har da der jeg hjemme,
Hvor min Hug ei længer færdes?
Han har længst mig lært at glemme,
Selv jeg lærte mig at hærdes.
Dagens Daad har intet Mærke,
Slig som den dernede drives;
Her blev mine Tanker stærke,
Kun paa Vidden kan jeg trives.
I den øde Sæterstue
Al min rige Fangst jeg sanker;
Der er Krak og der er Grue,
Friluftsliv for mine Tanker.
Der er Vættespil i Natten;
Kløgtig Skytte Faren veirer.
Han har skjænkt mig Tryllehatten;
Jeg kan fristes, men jeg seirer!
Vinterliv paa vilde Vidder
Sætter Staal i veke Tanker, —
Intet Sagn om Fuglekvidder
Sygt igjennem Aaren banker.
Er til Vaar i Staal jeg drevet,
Henter jeg de To fra Dalen, —
Løfter dem fra Hverdagsstrævet,
Bænker dem i Høiijeldssalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
