Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klerikernes klassiske dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere kunde mindes med glæde. Han havde fremhævet
de aandelige nydelsers værd fremfor de sanseliges; han
vilde først og fremmest skaffe sine tilhængere sindets ro
og lære dem at leve livet vist i indbyrdes venskab og
kærlighed; han saa hulheden og tomheden i den hæsblæ-
sende kamp om magt, ære og rigdom og priste det stille,
fredelige liv borte fra verdens larm og kiv. Han anbefalede
nøjsomhed og hævdede, at overflod og ødsel pragt aldeles
ikke behøvedes for at finde lykken. Han samlede hoved-
summen af sin livsvisdom i den simple sætning: „Nydelsen
bestaar i ikke at føle legemlig smærte og ikke at nære
sjælelig uro.a Men Epikur havde den skæbne, som let
rammer de fine aander. Man forstod eller vilde ikke forstaa
hans nydelsens evangelium; man løsrev hans sætninger fra
deres sammenhæng og deklamerede med fede fraser og
selvtilfreds forargelse over deres for al god moral ned-
brydende tendenser. Det er navnlig Cicero, der har for-
tjenesten af at have bragt Epikur i vanry gennem lange
aarhundreder. Denne store taler og statsmand, hvis grænse-
løse forfængelighed og lyst til at agere maatte gøre ham
til den mest absolute modsætning til den stille græske fi-
losof, har efter ævne sværtet og latterliggjort ham i de
filosofiske skrifter, han forfattede som ældre mand, da han
efter store skuffelser maatte trække sig tilbage fra det
offentlige liv. Ciceros af senil moral gennemtrængte arbej-
der var ypperlig skikkede til at vinde den asketiske mid-
delalders højeste bevaagenhed; men fandt hans tanker
næsten kristelige og ærede og beundrede ham over alle
grænser. Man kunde ganske vist hos Seneca have fundet
en anden opfattelse af Epikur; thi denne fine og aandfulde
forfatter har aabent blik for det ædle og skønne i den
græske filosofs læresætninger, og skønt han i adskilligt
tager afstand fra ham, tegner han dog et smukt og for-
staaende billede af den ellers saa forkætrede nydelseslærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
