Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klerikernes klassiske dannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Seneca læstes sikkert langt mindre end Cicero (hvis
nedsættende omtale desuden støttedes af en spøgefuld
ytring af Horats180), og ganske ukendt var den epikuræiske
digter Lucretius, en af de herligste oldtidsforfattere, der
paa vers af den mandigste, lødigste malmklang udvikler
hele Epikurs verdensanskuelse og morallære og fejrer sin
store mester med den ædleste begejstring.
Ogsaa i spørgsmaalet Epikur har det sin interesse at
høre Johannes af Salisbury’s mening. Den hæver sig, som
man kunde vente, noget over det almindelige niveau. 1
Policraticus (VII, 18) siger han med henblik paa Epikurs
nydelseslære: „Han erklærer det liv for lyksaligt, der altid
nyder saa stort behag, at der aldrig indtræder den mindste
følelse af sorg og uro.“ Johannes anser definitionen for god,
skønt denne lære ikke kan hidrøre fra den ædle Sokra-
tiske kilde; men han indvender, at Epikur ikke har be-
tænkt, at hoben og kødet nødvendigvis maatte faa den op-
fattelse, at lave sanselige nydelser, overdaadige maaltider,
prægtige klæder osv. osv. var det egentlig attraaværdige.
Slige ting kan imidlertid ikke faas uden anstrængelse (—
det indsaa for resten Epikur meget godt, og derfor oppo-
nerede han imod den anskuelse, at lykken bestod i den
slags ting —). Senere (VIII, 6) kommer Johannes tilbage
til Epikur og omtaler ham med en vis agtelse: „Det synes
at være en opfattelse, der kun kan hidrøre fra et sløvt
sind, naar nydelsen defineres som ufuldkommen uden vel-
lystens tilfredsstillelse. Det berettes, at Epicurus har haft
denne mening. Men lad svinene i hans hjord (— sigter til
Horats Ep. I, 4, 15 f.180) —) grynte saa stærkt de vil!
jeg tror dog ikke, at nogen filosof har anerkendt en saa
uren og saa fordærvelig sætning, endsige da Epicurus, der
var saa stor, at han har stiftet en særegen skole blandt
filosofferne. Efter Senecas vidnesbyrd har han fremsat
mange ypperlige tanker, der hist og her kan findes hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
