Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Digte fra det 11. aarhundrede - Præsten og ulven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til dette hans libhaveri
Havde lykken ham staaet bi,
Hvis ikke fra den nære skov
Ulve var strejfet ud paa rov.
Dette formindsked — man skønner nok
Bestandig præstens faareflok;
Fra ulige lige tal den fik,
Og var det lige, det omvendt gik.
Dette hans ejes triste svind
Gjorde den gamle gram i sind;
Paa legemskraft han stoled ej,
Men list ham viste til hævn en vej.
Han graver en grube dyb og bred
Og sætter et lille lam derned.
At ej skal røbes hans snilde spil,
Han dækker for oven med løv den til.
tø
Det største gode, nogen mand
Til gave fik, er hans forstand:
En ulv, der om natten strejfed om,
Sank ned, da for nær den til gruben kom.
Vor præst ved morgengry den fandt,
Og glad, at saa let han sejer vandt,
En stok han strækker mod ulven frem
Og truer, saa det har fynd og klem.
„Nu skal du, dit forbandede bæst,
Faa løn som forskyldt," han brøler hæst;
„Enten knækker je g min stok itu,
Eller ogsaa mister et øje d u .“
Vagantviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
