Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Digte fra det 11. aarhundrede - Præsten og ulven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til stød han langer ud paa stand;
Men ak! hans trusel bli’r til vand,
Thi ulven slipper for øjets tab,
Men griber stokken med sin flab,
Og mens det stakkels gamle skind
Vil hale den atter til sig ind,
Han glider ud paa grubens bred
Og dumper til ulven paa bunden ned.
Her ulven sidder, og præsten dér;
De skyr hinanden hver især.
Dog tror jeg nok, den sag er klar,
At ulven mindst at frygte har.
I skægget brummer vor præst af skræk
Og mumler salmer syv i træk,
Men oftest hasper han om igen:
„I naade, Gud, se til mig hen1
)."
Han siger: „I nød jeg vist blev bragt
Af folk ved onde ønskers magt;
Af deres ofre jeg aad mig mæt,
Men deres sjæle jeg røgted slet."
Saa for de dødes vel hertil
Han føjer: „Jeg Herren behage vil1
),"
Og for de levendes tarv paa jord
Han synger psalteret2) ord for ord.
Da psaltret er sunget led for led,
Et fælles gode varer ved:
Jeg mener mandens frygtsomhed
Og ulvens store snedighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
