Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Digte fra det 11. aarhundrede - Præsten og ulven - Nattergalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thi da præsten, som bøjet stod,
Et „Fader vor“ just ende lod,
Og „Fri os fra det onde" lød
Fra ham, der raabte til Gud i nød,
Paa ryggen af manden sprang ulven op
Og vandt sin frihed ved et hop;
Af ham som trappe den nytte drog,
Der før ved list den til fange tog.
Men henrykt præsten i samme stund
Til „Priser Herren!"1) oplod sin mund;
For menigheden han loved nu
At bede herefter af al sin hu.
Hans nabofolk ham omsider fandt
Og trak ham op over grubens kant;
Men aldrig mere fromt han bad,
End da han i hullet hos ulven sad.
*) B eg y n d elsesord en e til bønner eller hym ner. — 2) D avids salm er.
NATTERGALEN.
(Cam bridge -san gen e, nr. 2 7 og D u M éril: P o é sie s populaires latines.
P aris 1 8 4 3 , p. 2 7 8 ).
Naar af jordens skød om vaaren græsset spirer frem paa mark,
Og naar atter skovens grene klæder sig i løvrig dragt,
Naar os vellugt slaar i møde fra den blomsterrige vang,
I bevidsthed om sin stemme bliver nattergalen glad;
Fra dens strube frisk der vælder kunstfuld og melodisk klang,
Vaaren og den lyse sommer priser den med jubelsang.
Lifligt lader den sin stemme klinge baade nat og dag,
Giver hvile dem, der slumrer efter arbejdstiden lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
