Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fester og festskikker 237
En ceremoni til fremme av det personlige velvære var det ogsaa,
som foregik julaften eller juledags morgen, da alle skulde ha ris paa
samme vis som ellers ved fastelavn eller langfredag; det er den saakaldte
»joleskjerka" eller yjoleskoka". yDei hadde slik gaman daa dei reis upp:
den som kunde vakna fyrst, han gav dei hine joleskjerka; so var det
naut dei fekk sovi um notti,” fortæller Skar fra Sætesdal. Dette har i
den senere tid været opfattet som løier, men har i gamle dager sikkert
hat sin dypere mening. Skikken har været meget utbredt og blev ogsaa
utøvet av de klassiske folk. Og dens oprindelige betydning maa sees i
sammenhæng med forestillingene om »livstræet”. I disse kvister var livs-
kraften samlet, og ved slag blev denne overført til andre og skapte trivsel
og lykke, samtidig som det vernet mot ulykke. Ogsaa gaardens nyfødte
fæ nød godt av livskvistens velsignende slag om vaaren.
Ved overgangen til det nye aar maatte omsorg for de nærmeste
materielle behov naturlig melde sig. Dette er tydeligvis indholdet av den
følgende skik som kjendes fra Sætesdal og Telemark.
Fra Sætesdal fortælles det, at 2. juledag væbnet alle sig, store og
smaa, med staurer og stænger og slog ind under krakker og senger,
idet de skrek:
Ut dverg om dynn,
inn korn og kyr!
Av den samme skik findes følgende skildring fra Telemark: »Før
jul skulde man tre torsdager efter hverandre ikke spise andet end kjøt-
mat og vel gjemme benene ved den øverste bordende; der stod man
og kastet til døren for at utjage dvergen, og fulgte man ivrig efter og
kastet ut gjennem døren og langt ut paa gaarden med disse ord:
Ut dverg om dør,
kom ind korn og kjør!
Du skal ikke faa mere av maten min end av brødskoren."
Den oprindelige tanke, som ligger til grund for denne skik nat vise
dvergen”, fremgaar med endnu større tydelighet av den gamle græske
skik, som kaldtes putdrivelse av sulten”. Ved nytaarsfesten blev en slave
slaat med kjæpper og jaget ut av huset med de ord: »Ut med sulten
og ind med rikdom og lykke!"
Lykke og ulykke, frugtbarhet eller uaar skyldtes gode eller onde
aander, dæmoner. Sultdæmonene bragte ulykke paa aker, eng og krea-
turer, og frugtbarhetsdæmonene skyldtes god vekst paa marken og trivsel
i fjøset. Det gjaldt derfor at fordrive de onde dæmoner og sikre sig de
godes bistand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
