Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Fester og festskikker
Hensigten med den ovenfor beskrevne skik fra Sætesdalen og Tele-
marken har tydeligvis ogsaa været den at drive ut det gamle aars sult-
dæmon av huset og kalde ind frugtbarhetsdæmonen for det nye aar. De
gamle grækere anvendte herunder en slave som syndebuk, idet slaven
tænktes at repræsentere sultdæmonen og derfor blev pisket ut av huset
paa samme vis som de gamle hebræere la folkets synder eller ulykker
paa en buk og jog den ut i ørkenen. Hos os tænktes sultdæmonen som
et aandeagtig væsen som holdt til i huset, og som man altsaa trodde
at kunne jage ut paa denne eftertrykkelige maate.
Tanken paa det materielle velvære er det jo ogsaa, som fremdeles
præger julefesten. I julen maa det være overflod paa mat og drikke i
huset, og det blir spist og drukket som ved ingen anden fest. Dette
hænger vistnok ogsaa sammen med den gamle tro, at saaledes som be-
gyndelsen av aaret var, saaledes skulde hele aaret bli, og al den over-
flod paa mat og drikke som hører til i julen maa derfor betragtes som
nytaarsmagi. To ting maatte ihvertfald ikke savnes i julen i ældre tid;
det var juleøl og julegrøt.
Øllet var fra ældgammel tid germanernes hellige festdrik. For den
primitive naturopfatning som var ukjendt med gjærkulturens væsen, maatte
de berusende drikke staa som et stort mysterium. Den forhøiete livsvirk-
somhet som nydelsen av dem fremkaldte, den ekstatiske sindstilstand,
hvori den bragte mennesket, har bevirket, at man har anset dem for noget
overnaturligt og guddommeligt. Beruselsen spiller ogsaa en stor rolle i
den gamle kultus, og den beruste tilstand likesom enhver ekstatisk til-
stand blev betragtet med religiøs ærefrygt.
Sildige levninger av denne religiøse opfatning av de spirituøse drikker,
finder vi i vor folketros forestillinger, som knytter sig til juleøllet i Tele-
marken. »Bønderne her," fortæller Wille, ser meget andægtige, naar de
brygger øl til gjæstebuds, av frygt for, at det ei skal blive sterkt, som holdes
for en stor ulykke. Naar de gjør gjæstebud og der findes nogen som
ikke blir drukken, holdes det for, at Guds forbandelse hviler over den
person, hvorom man siger: yGud naade den som Guds gaver ikke biter
paa !" Hænder det at gjæstene i et gjæstebud ikke blir drukne, gaar verten
saa bedrøvet som om hans gaard var avbrændt. Derfor gjør adskillige
sjø drukne, naar de ikke er det for at trøste verten og vise, at de ikke
er forbandede mennesker." Denne gamle opfatning av øllets hellighet
gik ogsaa, som vi tidligere har hørt, over til de kristne fester.
I midten av 18. aarh. pleide endnu vore bønder at drikke , Marias
skaal" julenat kl. 12, og om morgenen spiste husets folk , Marias senge-
graut" eller ,barselsgraut". Denne siste benævnelse paa julegrøten inde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
