Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Fester og festskikker
utslag deri, at man under »Stefansridtet” lot hestene drikke av kildene.
Men samtidig med at Stefans-rytterne om morgenen red ut, foregik der
hjemme paa gaarden en ikke mindre betydningsfuld ceremoni, som kald-
tes at ymoke Stefan". Den skildres saaledes av Wille i Telemarken: ,I
otten skulde man da gaa hen til sin nabos fæhus og hestestald, dog
uformerkt, skuffe ut alt skarn, feie gulvet, give kreaturene hø og derpaa
reise; men traf de dem i arbeidet, blev de inviterede ind at spise og
faa en skaal øl.” Og fra Sætesdalen heter det: , Dei tok ut med alle sov,
og moka for kvarandre i fjoset. Der var slik gissing, daa studraren kom.
So vart dei henta heim og fekk øl — det var ymokstrerus*” dei kalla."
At det ikke er nogen almindelig utrensning, som ved denne anled-
ning finder sted, fremgaar derav, at det er naboen, som utfører rens-
ningen, og at den foregaar tidlig om morgenen paa et tidspunkt, som
man tydeligvis har opfattet som solhvervet, og den maa saaledes vist-
nok sees i sammenhæng med yStefansridtet”. Ved begyndelsen av det
nye solaar gjaldt det ogsaa at befordre sundhet og trivsel i stald og fjøs,
og det er tydeligvis dette utrenskningen tar sigte paa.
Men tanken gik videre, til den tid da kreaturene blev sluppet ut
eller skulde til sæters. Da luret i gamle dager mange fiender og farer
paa dem. Til syvende dag jul, vor nytaarsdag, henlægges i Telemark og
Sætesdal en skik, som tok sikte paa at fri kreaturene fra bjørnen i det
kommende aar. Fra Telemarken heter det: ,Nytaarsaften, naar grøten
var kokt, gik man ut paa møkdungen med grøttvaren i haanden og ropte
tre ganger: »Basse, Basse, du skal ikke faa mere av kyri mi ad aare end
av denne grøttvare.” I Sætesdal skildrer Skar denne scene saaledes:
»Sjaunde dagjen i jolo, nyaarsdagen, reidde dei »bassegrauten" og propa
bassen”, av di daa snudde bjørnen seg i hiet og glaapte seg kringum,
og tok pheiebiti”. Med same der var reidt, la borni hit til fjoset med
grautetvora og ropa: »Bassi, Bassi! kaam aa sleik av grauttvorunn” sjaunde
dagjen i jolo!" sa dei."
Til de faste juleløier hørte det endnu for ikke længe siden at gaa
julebuk. Mens man sat sammen i julelag, blev døren aapnet for et under-
lig optog av utklædde gutter, hvorav den ene var julebuk eller julegjeit.
I 17. aarh. skildres denne saaledes: yRaageit kaldis et formummet Men-
niske med et Sengeklæde paa et Træ, gjort som en Tang, ofver sig oc
skremmer smaa Børn." Storaker beskriver julebukken saaledes fra det
Mandalske: En forskaffet sig en stang, saa lang som en selv. Han ar-
beidede en kjæft, som han indrettede saa, at han kunde aapne og lukke
gapet efter behag, farvet den indvendig rød og fæstet den til stangen.
Denne holdt han nu saaledes, at gapet vendte frem, og satte sig derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
