Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Fester og festskikker
med bukse bare paa det ene ben. Derpaa blev det git et gilde for gran-
nene. Det kaldtes at ,fagna porre". Festen kaldtes »porrablot", dagen
selv ogsaa ybondadagr”. Dette synes altsaa at ha været husbondens fest.
Goemaaneden blev derimot mottat av husmoren. Paa den første
morgen av goe gik hun tidlig om morgenen og meget let klædd tre
ganger rundt gaardens bygninger og indbød Goe, idet hun sa:
Vær velkommen, Goe min, og gaa ind i gaarden;
vær ikke ute i blæsten den lange vaardagen!
Samme dag holdt hun gjæstebud for sine nabokvinder. Dette har
altsaa været husmødrenes fest. Skjønt disse skikker først er kjendt fra
nyere tid, bærer de dog et saa alderdommelig præg og er desuten
knyttet til den førkristelige tidsregning, saa det er al grund til at tro
at de gaar tilbake til hedenskapet. Husmødrenes fest synes ogsaa at ha
forbindelse med et diseblot (d.e. ofring til gudinderne), hvorav det i
Sverige har fandtes rester indtil det siste i det s. k. Disting ved Kyn-
delsmesse.
Denne siste dag, 2. februar, kaldes i den kristne kalender Maria
renselsesfest, som avledes fra Moselovens renselseslove for barselkoner
paa den førtiende dag efter fødselen. Almindeligst benævnes dagen
kyndelsmesse (av lat. candela, kirkelys) eller lysmesse efter den skik at
ofre vokslys til kirkene. Denne kirkefest er imidlertid en avløser av en
gammelromersk fest for den kvindelige frugtbarhet, som var knyttet til
egteskapsgudinden Juno Lucina (den forløsende Juno).
Vi vet, at vore hedenske forfædre feiret en av sine hovedfester om
vaaren omkring 14. april, hvorfra de regnet sommerhalvaarets begyn-
delse. Det maa ha været en fest forat utsæden skulde lykkes. Vi har
ogsaa spor av de ceremonier som hører til saafesten, i vor nyere folke-
tro. I en optegnelse fra Valdres fra 17. aarh. læser vi saaledes følgende:
»Den 16. april som kaldes 3dje dag sommer, haver den gemeene mand
udbaaret paa ageren mad og øl, samt med en staur gjort et stort hul
i jorden, deri nedsat en grøn enerbusk og i samme hul slaaet et hønseeg
med noget av hvert slags korn, som det aar skulde saaes paa gaarden,
og rørt det saa ihob med en kjæp, derhos brugt nogle særdeles bønner,
som de staaende paa knæ læste ved sig selv med oprakte hænder mot
himmelen, gjorde derhos et maaltid, drak saa hverandre til, og hver
gang skaalen gik omkring, læste de hos sig selv, rakte skaalen høit i
veiret og ligedan maden, som de havde udi haanden. Dette øvede de
saa længe, til de var baade mætte og drukne, ginge saa hjem, eller den
ene gaaende til den anden, og bekom hvad der kunde fattes paa ruset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
