Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fester og festskikker 247
menende dermed at have gjort deres gud et tækkeligt offer og stor ære,
hvorfor de igjen skulde bekomme overflødighed af hvad de behagede."
Naturen og særlig akeren maatte altsaa tilføres spirekraft, og dette
trodde man at opnaa ved at ofre eg til jorden, idet eggets intense livs-
kraft derved overførtes til akeren. Men ogsaa mennesket kunde tilegne
sig denne kraft ved spisning av egget, som efter den store utbredelse
skikken har, maa ha hørt til de ældste ceremonier ved vaarfesten. Siden
har den kristne vaarfest paasken overtat denne gamle skik.
Paaskehelgen har ikke slik som julen kunnet bli en folkefest hos
Nordens folk; som kirkens hovedfest hadde den en utpræget kirkelig
karakter. Dette stod dog ikke i veien for, at en række skikker av fol-
kelig art knyttet sig til den. Og folks omsorg paa denne aarstid gjaldt
særlig kreaturene og deres formerelse.
Skjærtorsdagen har sit navn av den gamle kristne skik at foreta en
større daapshandling paa denne dag. Og den er ogsaa blit utstrakt til
de nybaarne kreaturer. I Telemark »skirte" man kalvene saaledes: Man
la dem hen paa møkdungen og gik derpaa 3 ganger rundt dem og
sa hver gang:
Lukte bra busløi, !
bite bra beiti,
lyde bra navnet!
Fribot skal du heite.
I Sætesdal foretok man en virkelig daapshandling paa kid og lam,
idet man øste vand paa hodet, gav dem navn og lyste gode ønsker
over dem:
Blaamann ska" du heite,
vi Gud deg kveikje.
Ete grønt gras,
drikke kaldt vatn,
fylgje vel buslone!
ti sumaré.
Efter middelaldersk tro blev paa Skjærtorsdag Kristi kors hugget og
repene spundet, hvormed han blev bundet paa korset. Det blev derfor
anset for synd at spinde og hugge den dag, og dette vilde bringe ulykke.
Det heter saaledes fra Valdres: ySkjærtorsdag maa ei hugges med øks;
ti flyver spaanene over fæet blir det sykelig; træder fæet paa dem, blir
det altid halt.” Og denne tro gjaldt ikke bare Skjærtorsdagen, men for-
budet mot at spinde blev ogsaa utstrakt til at gjælde alle torsdager, som
derfor blev anset for en ulykkelig dag.
1 Kreatursporene.
EN EG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
