Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Fester og festskikker
Den katolske Langfredagsfaste blev tildels strengt overholdt endnu
i mands minde, og ingen maatte spise før om aftenen. Man paatok sig
ogsaa det haardeste arbeide og plaget sig selv paa mange vis. Ft utslag
av dette var det, naar alle i Telemark Langfredagsmorgen skulde ha ris
(»Langfredags-skjerka"); her er det »joleskjerka”, eller som skikken er i
byene » Fastelavnsriset" som er overført til Langfredagen, men her er gaat
over til at bli en form for pinsel.
Naar det heter fra Telemark, at man skal sitte stille, naar man spiste
om aftenen; »for hvis man gik og aat, fik man ,stuvelaup”1 i anstun-
dende sommer," saa hænger denne tro sandsynligvis sammen med fore-
stillingen om Kristi tornekrone. Og dette gjælder vistnok ogsaa en anden
gammel forholdsregel fra Telemark. ,For at forekomme klovhalte hos
kjørne tok man paa denne dag jernkroken, hvori man hænger gryten i
skorstenen, og la den i fæhusdøren, at kreaturene skulde gaa derover."
Ved at træ over yskora" med sine pigger, som vistnok er opfattet som et
billede paa tornene, skulde man altsaa ha foretat en symbolsk motforan-
staltning herimot.
Saltet er et gammelt middel mot trolldom og ulykker; men dette
gjælder særlig om paaskesaltet, hvorom man sa, at yJulemalt og paaske-
salt er godt for alt." Fremgangsmaaten hermed skildres saaledes i Val-
dres: » Paaskeaften maa ilden sammenrakes og tildækkes, og da lægges
udi asken en haandfuld eller mere med god spansk salt, hvilket natten
over udi den hede aske sammenbrændes; og naar varmen igjen om mor-
genen opgjøres, gjemmes det salt meget vel til den dag fæet første gang
slipper udi marken paa græs; da gives hver melkeko noget lidet deraf,
saa mener de onde mennesker eller troldfolk haver ingen magt enten
ved melk eller smør paa den gaard det hele aar igjennem."
Den gamle skik at hilse paa solen som allerede den græske historie-
skriver Prokop omtaler i 6. aarh., er henlagt til paaskedagsmorgen og
optrær nu i kristelig forklædning. Paaskedagsmorgen danser solen” eller
»Jomfru Maria danser med solen paa et sølvfat," heter det, og det blev
utlagt saaledes, at den danset og boltret sig av glæde over Kristi op-
standelse. Derfor skulde man den morgen gaa op paa høie fjeld og se
den staa op. I Sætesdal gik de op paa Rysefjell i Aaraksbo og Mykle-
støylfjell i Bykle, og de saa gjennem et silkeplagg. »Det var so vent aa
sjaa koss ho kjætte seg og glæddest med same ho steig upp or havet,
hoppa upp og ned og att og fram, plent som ho dansa," heter det
hos Skar.
1 Man traadte staker eller pigger i føttene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
